Professionel hjælp til dig der er alkoholiker

Professionel hjælp til dig der er alkoholiker

Når hver dag bliver til en fest

I Danmark har vi en stærk tradition for at sætte alkohol på bordet. Igennem generationer har danskerne nemlig nydt øl, vin og spiritus, når der var fest. Desværre for mange så bliver hver dag med tiden til en fest, hvilket betyder, at der skal alkohol til for at tilværelsen fungerer. Den ene øl tager den anden, og inden du ved af det, så er du blevet afhængig af alkohol. Det er nok ikke sådan at sige helt præcist, hvornår folk bliver alkoholikere. Der er nærmest tale om et monster, der kommer langsomt snigende, og med tiden gør dig afhængig af flasken. Dette har store konsekvenser ikke bare for dig, der drikker for meget men også for dine nærmeste omgivelser. I dag betragtes det at være alkoholiker som en sygdom. Heldigvis er der professionel hjælp at hente mod denne sygdom på for eksempel Behandlingscenter Søby Park.

Bliv behandlet for alkoholisme

Ca. 640.000 danskere har i dag et alkoholforbrug, der skader deres helbred, mens omkring 147.000 personer herhjemme er så afhængige af alkohol, at deres forbrug ikke kan stoppes uden behandling. Denne behandling finder du på Behandlingscenter Søby Park i byen Hammel, der ligger i udkanten af Silkeborg. Her møder du en flok engagerede behandlere, som kun har det mål for øje at behandle din sygdom alkoholisme. Behandlerne på Behandlingscenter Søby Park er alle tidligere alkoholikere, og de har derfor de allerbedste forudsætninger for at kunne hjælpe dig til at få en tilværelse uden alkohol.

Behandling med Minnesotakur

Hos Behandlingscenter Søby Park behandler vi alkoholmisbrug ud fra den velkendte Minnesotakur. Denne kur går i sin enkelhed ud på, at du som alkoholiker lærer at få et godt liv uden at røre alkohol. For kun på denne måde undgår du igen at få et alkoholmisbrug, der ødelægger tilværelsen for dig selv og din familie. Behandlingen på Behandlingscenter Søby Park foregår i dejlige naturskønne omgivelser, hvor du får den ro og omsorg, der skal til, for at du kan få det liv tilbage, som dit misbrug har stjålet.